Kære Nathalia
Det første år uden dig iblandt os er nu gået. Hvordan vi er kommet hertil, ved jeg ikke. Det tomrum, der med det samme opstod, har været svært at affinde sig med. Det er det stadig.
Når virkeligheden og savnet bliver for svært, husker jeg tilbage på de ting vi har lavet sammen. Et af de dyrebareste minder jeg har, er fra da vi gik en tur ved Svenskekløften i foråret 2015. Det er et af den slags minder man bedst husker som en stemning eller følelse, hvor solen skinner gennem en tåget dis og alting foregår i slowmotion.
Jeg havde lige mødt Daniel og det var første gang han skulle med til Haslev. Jeg glædede mig sådan til at han skulle møde David og dig. Jeg vidste at I ville tage imod ham med det samme, præcis som I gjorde. Vi havde det sjovt, snakkede, tog billeder og du gyngede på den gamle rebgynge, der hænger nede ved kløften. Jeg synes det var modigt og vildt at du turde. Den har hængt der lige så langt tilbage, jeg kan huske. I hvert fald siden dengang David og jeg kom der med fritidshjemmet som børn. Det er også muligt at jeg bare er en kylling, men modig er alligevel et ord, der virkelig passer godt på dig. I alle dets betydninger. At du og David flyttede ind i en lejlighed, der havde en hønsegård lige foran hoveddøren, når du var bange for høns, kan man ikke kalde det andet end modigt. Også selvom jeg ikke kunne lade være med at grine da du fortalte det. Jeg synes det var modigt at du kunne træde ind på en folkeskole og undervise. Modigt at du turde rejse ud i verden en hel måned, sammen med en veninde. Det siger meget om hvem du var.
Der er så meget jeg er taknemmelig for. Din kærlighed til David. Det du var for vores familie. Den interesse, hjælpsomhed og energi du altid kom med. Altid generøs med at dele ud af de tanker og emner, der optog og inspirerede dig. Intet emne var for kedeligt til din opmærksomhed. Du var altid ærlig og turde sige din mening, selv når du var uenig.
Jeg værdsætter de samtaler vi havde. De råd om sundhed, træning og motion du gav mig i forbindelse med mit vægttab, tænker jeg på dagligt. Det samme gør jeg på min vej mod en stadig grønnere livsstil. Du fylder meget i mine tanker, Nathalia, og selvom virkeligheden ikke bliver lettere med tiden, eller nogensinde kommer til at give mening, så har du sat et aftryk, der stikker meget dybere end det tomrum der opstod. Hver gang tomrummet gør opmærksom på sig selv, finder vi dit mod og fylder det med alle de gode minder, vi har med dig.
Vi var ikke gode til at huske at tage billeder når vi var sammen. Derfor er billederne fra dagen i Svenskekløften ekstra værdifulde.
Du er savnet.
Mark

Tak for dig og tak for den tid du har beriget mit liv med! Du har været en fantastisk bedsteveninde og bonus søster for mig, det vil jeg være dig evig taknemlig for <3
Folkeskolen var ikke en nem tid for mig, det vidste du. Jeg gik en svær tid igennem men venskabet med dig gjorde det meget sjovere at komme i skole! Vi startet som veninder, som blev til bedsteveninder og endte som søstre. Vi havde vores egen sjov, som ikke alle kunne forstå men hvad kommer det andre ved, vi forstod den og vi elsket den! Du har altid støttet mig og vist mig forståelse, selv hvis du ikke altid var enig i mine beslutninger, så var du der altid, både når det gik galt men også når det gik godt. 
Jeg kan stadig ikke tro at du ikke er her mere, vi havde jo lige fået vores venskab tilbage, selvom vi ikke var på talefod i den lange periode, så føles det slet ikke sådan! For da jeg så dig igen, var det som ingenting var sket, der findes få mennesker som dig min skønne Nathalia, hvor er jeg stolt af at have haft æren af at have en veninde som dig! Du bringer glæde, Lykke og god energi i os alle! 
-Ulla

Tekst her